
Et center for Mødesteder
Vi udvikler et kort, der skaber overblik over, hvor vi holder til i Center for Trivsel & Social Indsats.
Kortet skal også inspirere til at besøge de mødesteder, som er gode til tænke- og samtalepauser i hverdagen. Til fællesskaber. Til oplevelser i naturen. Til madklubber. Til møder. Til alt det, vi finder på sammen.
For fællesskaber bekæmper ensomhed.
Glæd dig til at få overblik over hvor vores afdelinger holder til, og hvad vi arbejder med.
Find også mentale og fysiske Mødesteder til tænke- og talepauser. For alle.
Fysisk Mødested - Pejsestuen på Rådhuset
Hvis traditionelle mødelokaler trækker på din energi, er Pejsestuen på Parkvej et bud på et andet mødelokale med bløde møbler og pejs. - Som man ikke må tænde. Men god at kigge på.
Skønt sted.
Mentalt Mødested
I Vild Park bag Rådhuset kan man trække sig lidt enten alene eller med en kollega. Måske endda flere.
Virkelig godt sted til et mødelokale i naturen. Tæt på og dejligt fredfyldt.
Konsulentteamet
Konsulentteamet er centerets horisontale lag. Det betyder, at vi arbejder på tværs af alle enheder.
Vi understøtter det samlede center i forskellige tværgående udviklings- og driftsopgaver.
I teamet er der kompetencer indenfor dokumentation, rekruttering, projektledelse, kommunikation, procesdesign, politiske processer og meget mere.
Har du brug for en konsulent til dit projekt? - Kontakt os lige her.
Fælles om forandringer
Pop up. Faglighed. Fællesskab & nye muligheder.


Vejen til fællesskab
Vi har en fælles kerneopgave at løse for børn. For voksne. For ældre.
Derfor er der en logik i at vi har samlet kompetencerne i vores center, så vi kan samarbejde om gode løsninger.
Center for Trivsel & Social Indsats er et resultat af fusionen mellem Familie & Forebyggelse og Socialområdet.
Socialområdet havde udviklet en strategi for samarbejde, der hedder “Sammen er vi Stærkere.” Det var kapitel ét.
Kapitel to udvikler vi i fællesskab, så Center for Trivsel og Social Indsats kan løse kerneopgaven med fælles fokus.
Eksempler fra “Sammen er vi Stærkere.”

Funderet i faglighed
Vi har mange stærke ressourcer i Center for Trivsel & Social Indsats. Alt, hvad vi gør, er funderet i faglighed. Derfor gør vi en dyd ud af at opdage vores fælles fundament, når vi sammentænker ressourcerne i det samlede center. Kapitel 2 hedder VI ER FÆLLES, og det er denne hjemmeside et eksempel på.